Et medlem sendte mig en artikel fra Weekendavisen, "Næse for mayo". Den er skrevet af adjunkt ph.d. Pia Quist som forsker i dialekter. Den handler om danskeres holdning til stavereformer. De to sidste afsnit gengives her fordi de handler om Fiduso. BLH
Jeg tror, at en væsentlig årsag til offentlighedens sensibilitet over for retskrivningsreformer skal søges lige netop her. En holdning til retskrivning er gratis identitet - lige til at sno om halsen som et hvidt/blåt FCK-halstørklæde. Det har medlemmerne af foreningen Fiduso fundet ud af. Fiduso står for »Folkefronten af intelligente danskere til udvikling af sproglig omhu« - ja, man kan jo lige så godt tale rent ud af posen.
De intelligente medlemmer ved nok, hvordan det danske sprog skal omsættes i skrift, og ved at have deres egen forening kan de pænt og nydeligt markere grænsen nedefter - mod alle plebejerne, der er for dumme til at indse den slags. På en måde er der noget afvæbnende over den ærlighed, sådanne »intelligente danskere« bekender kulør med. Lidt à la Poul Pilgaard. De synes at sige »yes, jeg er en snob, som har indset, at livet kun kan gøres meningsfuldt gennem ødsle symboler. Hellere Armani end Jørgens Jakkesæt, hellere palais end palæ og hellere mayonnaise end majonæse - MAJONÆSE? Adddrrrr.«
Jeg sendte følgende læserbrev til Weekendavisen, og det blev optaget - desværre med en anden tegnsætning end min. Det undrede mig. Overskriften er Weekendavisens.
Sjusk og omhu
I en artikel om stavereformer, "Næse for mayo", kritiserer Pia Quist i de sidste to afsnit Fiduso. Fiduso er glad for kritik, men den skulle gerne være kvalificeret. Jeg forstår ikke hvordan Pia Quist kan udlede at "sproglig omhu" kun kan omfatte én eneste (yderst konservativ) måde at skrive eller stave på. Omhu kan naturligvis omfatte afvigelser fra en given norm. Det skal blot være udtryk for bevidst sprog og ikke resultatet af sjusk og ligegyldighed.
Det er vores håb at Fidusos sprogsider kan give et mere nuanceret billede af folkefrontens og medlemmernes sproglige holdninger end Pia Quist har opfattet. Det er også vores håb at vores 'udfoldede' titel skulle kunne læses både bogstaveligt og med det blink i øjet som den også er tænkt med.