Fra Torben S. Jensen, 5/12-2010:

Den Gamle Fabrik (som formentlig har til huse i et nybygget industrikompleks) har lanceret et produkt der kaldes "smuldrekager". Der er en version med æble og en med skovbær.

Fælles for disse produkter er at de leveres i en to i en-pakke hvor frugten og dejen er pakket hver for sig.

Hvis man vil lave kagen med skovbær, skal man først fordele frugten i et ildfast fad. På pose nr. to fremgår det at de stakkels mennesker der har båret frugten hjem, skal bages med.

Hæld dej over bærerne

Det er sgu da underligt.


Fra Bertel Lund Hansen, 18/11-2010:

Min datter rejste med toget mellem Århus og København, og hun købte en kop kaffe undervejs. Hun syntes at bonen var lidt spøjs:

Kaffe i ko

Hun bemærkede at "1 kop kaffe" ikke ville være blevet skåret af.


Fra Jakob Varming, 8/11-2010:

Nu roder Politiken rundt igen...

Der findes efterhånden ingen grænser for terroristernes kreativitet i kampen for at springe fly i luften.

Måske skulle det være:

Der findes efterhånden ingen grænser for terroristernes kreativitet i kampen for at springe fra fly i luften.

Jeg undrer mig også over at kampen skulle dreje sig om at sprænge fly i luften. Det må da være et middel og ikke et mål. BLH


Fra Paul Hansen, 4/11-2010:

Sidste nyt fra Motor:

Multimotorer

En til hvert hjul måske?


Fra Thorkild Sørensen, 11/10-2010:

DR1 tekst-TV s135 mandag den 11. oktober 2010:

Det hakkede kød fra supermarkederne Fakta, Netto, SuperBrugsen, Irma eller en helt femte dansk supermarkedskæde stammer fra samme samlebånd på slagteriet Danish Crown.

Og det selv om priserne og etikkerne er vidt forskellige.

Det siger Danish Crowns salgsdirektør, Finn Klostermann til avisen 24Timer.

Vi sorterer ikke kødet, så et supermarked får noget ganske bestemt kød, mens et andet supermarked får noget andet. Så længe fedtprocenten er den samme, så skelner vi ikke. Kun etikkerne er forskellige, siger han til avisen.

Man må håbe på, at også etiketterne er i orden !


Fra Peter Kyhn, 4/10-2010:

Følgende skriver sn.dk tidl. Frederiksborg Amtsavis den 2/10:

Mistænksomme biler fundet

Holte: To litauiske varevogne parkeret ved Rønnebærvej i Holte blev fundet klokken 14.15 fredag eftermiddag, oplyser Nordsjællands Politi.

De to køretøjer var mistænkelige, fordi de havde litauiske nummerplader, men danske vægttavler på varekassen

Tilsyneladende er det redaktøren, som tillægger disse varevogne menneskelige egenskaber.


Fra Jakob Varming, 1/10-2010:

Fra en artikel i Politiken online:

L.D. blev anholdt, efter at han sprang et toilet i luften under et billigt hotel i København.

Vil det sige at han sprang i målet?


Fra Hans Lembøl, 30/9-2010:

Ved undersøgelse af markedet for varmepumper (nydansk: varme pumper) faldt jeg over denne tekst i en brochure fra et anerkendt firma:

Centralvarmen er også optimeret, takket være XXX's avancerede kontrol afhængigt af udendørstemperaturen. Ved mildere udetemperature producere luft/vand systemet automatisk lavere vandtemperatur ved derved at forudse et nedsat behov for rum opvarmning. Med den selv samme kørsels logik tillader den ligeledes at forudse et stigende varmebehov, når udetemperaturen ændres til at bliver køligere. Denne type temperatur styring giver den bedste betingelse for comfort.

Et gribende eksempel på, hvordan det er mulig på én gang at frembringe en nærmest uforståelig teknisk beskrivelse og en maltraktering af det danske sprog.


Fra Thorkild Sørensen, 26/9-2010:

Følgende skilt er set på Horsens Sygehus på Fælles Akut Modtage Enhed, FAME.

Dekonterminering

Der burde stå "dekontamination" eller "dekontaminering".


Fra Birte Matsen, 20/9-2010:

Her er et uddrag fra jobannonce. Teksten taler vist for sig selv:

Korrekturlæsere til konsulentvirksomhed søges

Er du god til Dansk og kunne du tænke dig et studiejob i en konsulentvirksomhed, så er dette job lige noget for dig. Servicemind søger korrekturlæsere til danske performancemålinger. Som korrekturlæser skal du selvfølgelig korrekturlæse performance målinger udfyldt af vores prøvekøbere.
Kompetencer: Fremragende Danskkundskaber; Herunder stavning, tegnsætning og grammatik.


Fra Thorkild Sørensen, 2/9-2010:

Ofte ses der sproglige bøffer på tekst-tv. I dag 2. sept. 2010 står der på TV2's tekst-tv side 145:

Taliban løsladte i dag to afghanske ansatte hos den danske komite ...

Det må da siges at være en fejl der er til at forstå.


Fra Bjørn Eriksen, 24/8-2010:

Denne overskrift er vel en anelse for nedkogt!?

USA's børser falder for tredje dag i træk

Overskriften er nok lige på kanten, men næste sætning er værre. BLH

For tredje dag i træk drattede aktiekurserne på de amerikanske børser nedad.


Fra Bertel Lund Hansen, 19/8-2010:

Amerika slået af Saudi-Arabien - men der skulle nu ikke meget til.

DR's tekst tv har i dag en side om ulandshjælp hvor der står:

ARABISK REKORDHJÆLP TIL PAKISTAN

Med et løfte om nødhjælp til en værdi af cirka 525 millioner kroner overgår det arabiske land USA i at være dét land, der støtter med flest midler til det katastroferamte Pakistan.

USA kommer med nødhjælp svarende til 380 kroner.


Fra Niels Henrik Sander, 4/5-2010:

Her er endnu en af mange fejl man dagligt finder i B.T. på det store internet. De unge journalister har så megen knas med stavning og sprogbrug at det næsten burde forbydes dem at skrive uden der først er foretaget korrekturlæsning. Se bare her omkring denne triste nyhed:

Hendes presseagent Rick Miramontez, der talte på vegne af sine børn, fortalte ifølge avisen The Mirror, at Redgrave døde søndag aften i hendes Manhattan-lejlighed.

Presseagenten taler altså på sine egne børns vegne? og Redgrave er død i hendes (altså presseagentens egen) lejlighed?


Fra Birte Matsen, 22/2-2010:

Overskrift fra berlingske.dk Breaking News den 16. februar:

To danske piger forsvundet i god behold

Øøhh tja

Der er ikke samme krav til en overskrift som til almindeligt sprog. Jeg er imidlertid enig med dig i at der burde være fundet en anden formulering i det her tilfælde for man kunne lige så kort have skrevet:

To forsvundne, danske piger i god behold

og det kan ikke læses forkert. BLH


Fra Majbrit Høyrup, 18/2-2010:

Efter historien om de to piger der for vild og blev fundet igen på deres langrendstur har flere medier lavet en liste med fjeldråd. Og har skrevet den samme fejl af:

Medbring mere mad og vand, end du tror, du behøver
Hav løjpekort med eller typografisk kort på dig

Jeg sendte Politiken en mail. Jeg har endnu ikke fået svar.

Det er vist den slags fejl som nogle kalder "en typo". BLH


Fra Bertel Lund Hansen, 17/2-2010:

Overskrift i Information fra i dag:

Britisk satire mister bidet
under Labour-regeringer


 
Sidst rettet 25/4-2016